23948sdkhjf

Løvbjerg-medstifter er død

Den danske købmand Carsten Løvbjerg, der sammen med sin bror Knud Løvbjerg etablerede Løvbjerg-kæden, er død 94 år gammel. Det skriver Horsens Folkeblad.

Carsten Løvbjerg efterlader sig et varigt aftryk i dansk dagligvarehandel. Sammen med sin familie var han med til at introducere selve supermarkedskonceptet i Danmark.

I slutningen af 1950’erne var Carsten Løvbjerg – efter jobs i både England og Canada – med til at etablere de første supermarkeder i København. Siden åbnede han sammen med sin bror Knud det første supermarked i Jylland.

Det var på Torvet i Silkeborg og markerede startskuddet til det, der skulle blive en egentlig kæde.

Samarbejde med Rema 1000

Brødrene åbnede flere forretninger rundt om i Jylland, og i slutningen af 1960’erne kastede de sig over små discountbutikker under navnet Prisa. 1994 indledte Løvbjerg-brødrene og Rema 1000 i Norge et samarbejde, der betød, at alle Prisa-butikkerne og flere af Løvbjerg-butikkerne blev konverteret til Rema 1000-butikker.

De største Løvbjerg-butikker blev dog i selskabet Løvbjerg Supermarked A/S.

Efter 10 år solgte Løvbjerg-familiens sub andel af Rema 1000 i Danmark og koncentrerede sig herefter udelukkende om de tilbageværende Løvbjerg-butikker. Dem er der i dag 15 af – og yderligere én er på vej.

I dag er det Carsten Løvbjergs to sønner, Erik og Jan, som ejer familieforetagendet sammen med Løvbjerg Fonden – en erhvervsdrivende fond, som også støtter almennyttige formål.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125